Fonden for Sociale Investeringer søger underviser og jobkonsulent til vores jobskabende programmer

Har du ambitioner inden for beskæftigelsesområdet, brænder du for at gøre en forskel og få mennesker langt fra det danske arbejdsmarked og herunder f.eks. kvinder med etnisk minoritetsbaggrund eller flygtninge fra Ukraine i job, har du gode erfaringer med den konkrete opgave, kan du lide at undervise og holder du af samarbejde på tværs af sektorer, så er du måske vores nye konsulent. 

Vi søger en skarp, engageret og kvalitetsbevidst jobkonsulent til Fonden for Sociale Investeringer.

Gennem målrettede jobtræningsforløb arbejder du på at løfte borgernes personlige fundament og deres faglige forudsætninger. Du skaber et udviklende fællesskab med plads til alle, så borgere kan se fremad og tro på sig selv og deres muligheder. Efterfølgende følger du borgerne og støtter dem i at fastholde både motivation og job.

Vores mål er, at borgerne kommer i job eller i uddannelse. Du skal derfor kunne motivere, flytte mennesker, styrke deres selvtillid og i tæt samarbejde med kommune, virksomhed og borgerne selv finde det bedste job for vedkommende.

Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af jobforløb for borgere med lavt uddannelsesniveau, få erfaringer med arbejdsmarkedet og ofte et begrænset dansk/engelsk
  • Opstart af uddannelsesforløb i samarbejde med en kommune og lokale virksomheder
  • Facilitering og undervisning i de fastlagte moduler
  • Support af deltagerne både under og efter forløbet
  • Klasserumsledelse og ledelse af forandring i fællesskab
  • Udarbejdelse af individuelle CV’er, progressionsmålinger, handleplaner og andre skriftlige og administrative opgaver
  • Skabe virksomhedsnetværk og finde praktikpladser
  • Tæt samarbejde med jobkonsulenter og Jobcentre samt med lokale virksomheder

Din profil:

  • Du har kendskab til jobskabelse/ansættelse og beskæftigelsesområdet
  • Du er et sted i dit liv, hvor du er fleksibel og frisk på at undervise uden for København. Det generer dig ikke at køre. Vi samarbejder med kommuner i hele landet, og i perioder kan det være at du skal køre længere end andre på dine undervisningsdage
  • Du har gode kommunikationsevner og trives som underviser
  • Du kan skabe motivation og bæredygtig forandring for andre
  • Du er empatisk, god til at arbejde med mennesker og til at etablere tillidsfulde fællesskaber
  • Du er god til at navigere og samarbejde i et tværfagligt miljø med flere forskellige arbejdskulturer
  • Du har en proaktiv, positiv og fleksibel tilgang, tænker i muligheder fremfor begrænsninger og trives i en stilling, hvor du hurtigt skal være selvkørende
  • Du er omstillingsparat
  • Du er tillidsfuld, loyal og en god teamplayer
  • Du har et teoretisk fundament med masser af drive og en struktureret og eksekverende tilgang til opgaverne
  • Du trives med at arbejde med konkrete mål og målopfyldelse
  • Du behersker Office pakken

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med stort ansvar i en professionel organisation
  • Oplæring i de metoder, som er udviklet til programmerne
  • Et udfordrende og spændende job, hvor du er med til at skabe og fastholde forandring
  • Engagerede søde kolleger, en stærk samarbejdskultur i et uhøjtideligt arbejdsklima
  • Et spændende hus hvor diversitet ikke kun er noget vi taler om
  • Stort fællesskab med mennesker som alle ønsker at gøre en forskel
  • Frihed under ansvar

Stillingen refererer til programchef i Fonden for Sociale Investeringer Marianne Hauerslev

Når du ikke underviser ude i landet, er din daglige arbejdsplads på Bygmestervej i København NV.

Stillingen er normeret til fuld tid og ønskes besat snarest muligt og senest den 1. maj 2023. Der afholdes jobsamtaler løbende.

Send venligst CV samt ansøgning til chefsekretær Betina Jørgensen på betina@socialtansvar.dk